Gud bevare Danmark…og hvalerne

Når året skifter nummer er det tid til refleksion – ikke nødvendigvis så dybsindigt, at man drukner helt i tanker, men et lille vue over året der gik og et par overvejelser over, hvilke ønsker man har for det kommende, giver en fin afslutning og en forventningsfuld begyndelse på et nyt år, denne gang 2018, som vi jo egentlig selv – i vores privilegerede del af verden – har gode muligheder for at påvirke retningen af. 2017 har for os været et usædvanligt år. Det har rummet så meget, at vi ind imellem har skullet trække på de helt dybe rødder for at kunne stå fast. Men så kan man da også mærke, at man lever og gror…

Der er meget fra 2017, vi hellere end gerne overfører til 2018, og vi krydser fingre for, at den resterende del af vores lange eventyr fortsætter lige så fint, som det hidtil har gjort med så mange uforglemmelige, store oplevelser, at vi i den grad må have udvidet den rød- og hvidstribede bolsjepose, så den også kan rumme nogle af de største havdyr i verden foruden alle de venlige mennesker, vi har mødt undervejs, storslået natur og meget andet. Vi har dog også ønsker om herefter at fortsætte vores skønne liv i Ebeltoft i herlig nærhed af familie og venner samt traditionen tro at holde teltsommerferie med familien på Samsø, hvor vi håber på mere end 10 graders ikke-varme. Vores planer om at blive millionære må nok vente til det næste liv, men vi har fundet ud af, at vi trives ret godt med at finde på og skabe nyt, så måske kan et par af vores påhit til nebengeschæfter udvikle sig til noget sjov hen ad vejen under overskrifter som kunne være “Honninghytter” og “Malus Somnium” eller hvad vi nu finder på…

Tilbage i nutiden synes jeg egentlig, vi allerede har gjort et hæderligt forsøg på at forfølge vores nytårsfortsætter for turen. Således hoppede vi nytåret ind kl. 23.00 New Zealandsk tid (12 eller 13 timer før dansk tid kan vel komme ud på ét…), da vi havde booket en hvaltur nytårsdag og skulle afsted ret tidligt. Vi valgte den lidt upraktiske dag, fordi vi gerne ville undgå at beundre dyrene i silende regn og store bølger ligesom sidst i Australien, da vi så på pukkelhvaler, og vejrudsigten lovede ret pænt vejr den første januar hernede.

For også at sikre Esben en fin tur, lagde vi vejen forbi et apotek i Christchurch midtby nogle dage forinden, hvor vi ved samme lejlighed indløste vores fine, kærkomne julegave, som omfattede en middag for to med tilhørende børnepasning. På apoteket blev vi mødt af en særdeles ivrig ekspedient med tydelig kinesisk oprindelse. Han var overordentlig grundig med sine beskrivelser af diverse præparter, der kunne sikre en tur på vandet uden søsyge, og vi var begge lidt overvældede over talestrømmen og engagementet. Men det skulle vise sig, at vi endnu ikke havde oplevet de mest energiske udbrud. Dem fik vi dog åbenbaret i samme sekund, som vi afslørede, at vi var fra Danmark. Den ivrige og særdeles imødekommende asiat faldt i svime over nyheden. Og der var ikke grænser for, hvor vidunderligt et land, han syntes, Danmark var, og hvor lykkelige han ligeså havde vished om, at vi var. Vores cykel-livsstil fik de største roser med på vejen, og vi nænnede ikke i den sammenhæng at ødelægge hans glimtende glasbillede ved at tilføje, hvordan betalingsringen på pinagtig vis blev skudt ned for få år siden. Efter godt informeret at have udvalgt og erhvervet os de nødvendige tabletter tog vi nejende og bukkende flugten ud af butikken, imens han stadigt talende råbte: “Happy New Year” efter os. Vi smilede og gengældte ligeså råbende hans ønske og åndede lettede op ude på gaden. Måske var det mest, fordi vi havde en udløbende parkeringsbillet, at vi følte den kinesiske entusiasme som et mindre overgreb, men nu bagefter kan jeg få den tanke, at butikslivet på alle måder ville indtage en mere farverig og underholdende plads, hvis flere ekspedienter lod sig inspirere af vores nye, søde fan.

Christchurch som by var vi lidt skuffede over. Naturligvis bærer byen stadig præg af det voldsomme jordskælv, som ramte i 2011, men selv inden da ser den ud til at have lidt af udtalt kulturel hungersnød. Magen til kedelige, firkantede betonbygninger har vi ikke set – oh jo forresten, overalt i øvrigt i Australien og New Zealand. Det fremgår tydeligt, at briterne ikke gik højt op i at bygge beundringsværdigt i deres nyindtagede kolonier, men udelukkende gik efter kvantitet frem for kvalitet. Naturen, det billige skidt, er til gengæld værd at beundre på disse kanter i overvældende mængder, herunder også det betagende dyreliv i havet.

Kaskelothvalen er verdens største tandhval, og hannerne kan blive op til 20 meter lange og veje op til 55 ton. De lever blandt andet af store blæksprutter, som de dykker ned i havets dyb efter, men må med jævne mellemrum op og trække luft, og ved den lejlighed ville vi gerne stå klar til at beundre dyret. Forinden havde vi læst os til, at man på hvalturen også kunne være heldig at se delfiner og ved sjældne lejligheder ligeså spækhuggere. Så efter en køretur på små tre timer til Kaikoura steg vi om bord på katamaranen med de største forhåbninger om store oplevelser på vandet velvidende, at vi kunne risikere at sejle i land uden at have set noget som helst andet end vand. Men fulde af taknemlighed for tydeligvis at have lykkens gudinde smilende over os, overgik begejstringen langt den kinesiske farmaceuts, da vi glædestrålende hilste på legesyge dusky-delfiner i massevis, en imponerende kaskelothval og tre skinnende, glatte spækhuggere. Dertil sæler samt en del albatrosser, som med møje og besvær kom på vingerne i takt med at båden nærmede sig i relativt høj fart.
Så er 2018 skudt i gang!

Og med det ønsker vi jer alle et vidunderligt, lykkebringende nytår, som forhåbentlig vil bringe;

Mere glæde end sorg, mere latter end stilhed, mere kærlighed end bitterhed, mere hjælpsomhed end narcissisme, mere venskab end uvenskab, mere venlighed end vrede, mere tålmodighed end utålmodighed, mere afslappethed end anspændthed, mere rummelighed end fordømmelse, mere nærhed end afstand, mere omfavnelse end hovmod, mere ægte end uægte, mere indsigt end anklage, mere optimisme end pessimisme, mere tillid end mistillid, mere omtanke end aggressivitet, mere sindsro end stress, mere tryghed end angst, mere lys end mørke, mere let vind end storm, mere varme end kulde, mere dejlig dansk hygge end uhygge,

… og mere hjemmerørt, cremet, italiensk gelatto serveret med hed, friskbrygget cappuccino end tør citronmåne serveret med gårsdagens halvkolde kandekaffe (et beskedent ønske i et I-land, vil jeg mene…;))