Vi rejser for at leve livet

Lille uddrag fra bogen Modne mænd – afsnit af Troels Kløvedal:

“Goethe sagde, at meningen med livet var livet. Så enkelt er det. Meningen er at bevæge sig. Være nysgerrig. Se verden og livet. Man taler meget om, at mennesker har rødder. Ved du, hvad de har: De har først og fremmest fødder! Lige siden mennesket blev skabt her på jorden, har vi vandret. Det er menneskets natur at ville over og se, hvad der er på den anden side af floden. På den anden side af bjerget. Det er livet.”

“Vores børn skal ikke være de sidste til at få det at vide”, erklærede jeg en fredag eftermiddag sidst i april. Således afklarede stillede vi an til en hyggelig familiemiddag på terrassen, hvor afsløringen af rejsen skulle udspille sig.

Peter sad med store, funklende øjne og kunne ikke tro sit held, da det gik op for ham, at han kunne springe 3. klasse over. Liv var straks med på idéen og glædede sig over, at hun dermed ikke skulle starte i skole alligevel. Begge lidet anende, at den strenge far- og morskole venter forude. Gry var på sammenbruddets rand og så – ulig de andre to – ingen lykke i at kunne sløjfe 5. klasse, men klamrede sig fast til terrassedøren alt imens hun indviede selv halvdøve naboer i sin nægtende holdning til projektet. Efter en stor del kærlig støtte og et lille pusterum bekendtgjorde hun dog kort efter til vores ret store lettelse, at det var okay, og at hun gerne ville med. Sejt!

Med to gange orlov fra jobs i bagagen og ikke ret meget mere, da vi kun har en enkelt rygsæk hver at pakke i, styrer vi nu direkte mod vore livs eventyrlige rejse. En rejse hvorpå vi først og fremmest ønsker os at opleve en ny hverdag, hvor vi har mulighed for at lære hinanden bedre at kende på godt og sikkert også mindre godt, men hvor der er tid og ro til at være sammen om nye oplevelser og udfordringer. Vi ønsker os også god tid til at udforske for os ukendte lande indefra og møde befolkning og kultur på en nysgerrig, undersøgende og upoleret måde under devisen “En fremmed er en ven, du bare ikke har mødt endnu” (Rejsegrammofonen af Gnags). Desuden står store naturoplevelser naturligvis højt på ønskelisten samt sproglige gaver til børnene især, og meget andet som en eventyrlig rejse heldigvis ikke afslører på forhånd.

Vi forventer at blive udfordret på alle tænkelige og utænkelige måder. Måske især på vores mod set i lyset af pænt farlig fauna i Australien, men også vores etnologiske rumfang må stå sin prøve, når vi nu skal bo og arbejde tæt med nye mennesker længe. Ligeledes gætter vi på, at vores hygiejniske standarder nok må nedgraderes undervejs, og vores komfortzone som følge heraf tvinges til betragtelig udvidelse – hos nogen mere end andre. Heldigvis siger de kloge, at syv pund skidt om året kan hindre udvikling af alskens allergier, omend det i processen sikkert vil give akut, ubehagelig hjemve og trang til fortrydelse. Men vi tager en oplevelse ad gangen og dyrker en del yoga imens, så går det nok alt sammen – breathe in, breathe out…

Det er simpelthen bare så spændende! Især fordi det nok forholder sig sådan, at ingen af os rigtigt kan begribe, hvad der venter, og hvor længe et år egentlig varer på den sydlige halvkugle uden skønne, jævnlige familie- og vennevisitter. Men vi glæder os  vildt og prøver efter anbefaling ikke at lytte alt for meget til de forsigtige folk…go’ plan, ikk’ mor?

Kærlig hilsen
Esben, Malene, Gry, Peter og Liv

P.S. Frit erindret fra Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte:

“Nogle gange må man gøre ting man egentlig ikke tør, for ellers er man en sølle kryster eller bare en lille lort”.