Gennem Airbnb i Sydney havde vi opgraderet kuppelteltene med komposttoiletter i en skov af træer til knap to dages moderne luksus i en treværelses lejlighed med rigtige senge, to badeværelser og en skov af skyskrabere omkring os. Kontrasten imellem nationalparker og storbyer er enorm, men hver har deres charme, fordele og ulemper, og afvekslingen er under alle omstændigheder fin at få. Til lejligheden, som lå i behagelig gåafstand til Operahuset, hørte en parkeringsplads i kælderen, hvilket virkede utrolig praktisk for os, idet vi dermed ikke behøvede at særpakke tasker til et ophold i byen, men blot kunne køre hele oppakningen med derind. Men efter at have brugt godt og vel to timer på at komme 9 km fra Sydneys forstadsområde og ind til centrum, må adgangsvejene dertil og ligeså parkeringsforholdene deri klassificeres som værende særdeles udfordrende både for chaufføren og navigatøren. Men til trods for, at de manøvrer lå på niveauet højere end at samle et skab fra IKEA, klarede vi det, uden at blive skilt alt for mange gange undervej. Med en del oppakning på taget rager Tim Tam højere i vejret end almindelige bybiler, og parkeringskældre i Sydney er tydeligvis ikke bygget til telte, soverposer og underlag på taget, så vi gned os lige tæt nok op ad brandrørene og de dertilhørende dyser i lav loftshøjde, imens vi med krydsede fingre sneglede os ned på minus 5. sal. Heldigvis kunne vi ånde lettede op, da vi sikkert nåede p-plads nr. 3301 og derfra belejligt kunne tage elevatoren 38 etager op til en interessant udsigt. 
Børn i en storby kan være lidt tunge at danse med, så vi havde minimeret skal-opgaverne til en enkelt seværdighed, som vi til gengæld fik det maksimale ud af. Operahuset i Sydney er på alle måder ikonisk også for dansk arkitekturhistorie, så det stod bøjet i neon på vores må-se liste. Stolt dukkede det frem bag træerne i botanisk have. 
Med de lækreste former, helt spændstig og respektindgydende strakte det sine skaller ud mod den travle bugt og indsnusede havluften gennem de store åbninger. Gang på gang har det slået os positivt hernede, hvordan mange af de attraktioner, vi har været omkring, slet ikke er overrendte i sammenligning med europæiske storslåede seværdigheder såsom Eiffeltårnet i Paris, Peters Kirken i Rom, Storkespringvandet i København, Familiekirken i Barcelona og lignende. 
Havde det verdensberømte operahus været placeret et sted i Europa, skulle vi vel sagtens have stået på skuldrene af 17.000 andre turister endda med større kameraer end vores (selvom det er svært at forestille sig…). Men under alle omstændigheder var det en rar fornemmelse af at have plads til at beundre, nyde og indtage den arkitektoniske perle og byen omkring i nogenlunde fred og ro. Efter at have affotograferet bygningsværket både med og uden kamera fra land og fra vand og dermed fra alle verdenshjørner samt i dagslys, tusmørke og månelys, kunne vi mætte sætte et fint, stort flueben ved det højdepunkt og samtidig konstatere, at det levede fuldt ud op til forventningerne. 
Ungerne (og måske også Esben) havde dog lidt svært ved at forstå, hvorfor vi skulle betragte vidunderet SÅ grundigt, men de fandt sig pænt i det og fik en glad mor, der købte dejlige is til gengæld (og en far, der købte pommes frites). 
For en gangs skyld de rigtige og lækre italiensk inspirerede is med sprøde vafler og kugler, man helt selv må vælge. De ellers relativt få gange vi har fået is, har vi købt en fælles pakke i et supermarked, der som regel har nogle på tilbud, og dermed fået samme slags is til alle for 25-30 kr i alt. Se, det er et godt sparetip – især efter man er nået til enighed om, hvilken pakke der skal købes. Undervejs i processen kan man glimtvis få den tanke, at uenighederne og de dertilhørende diskussioner ikke er de sparede kroner værd, men børn skal vel lære at argumentere for deres sag…
Halvanden dag i en storby går hurtigt og dyrt, så inden vi havde set os om, var det tid til at dykke de 38 etager ned igen og vende Tim Tams næse videre i retning mod Melbourne. Men først skulle vi manøvrere os op gennem p-kælderen. Det gik helt fint, indtil vi mødte en modkørende. Da færdselsvejen var ensporet, gav det anledning til nødvendig kommunikation mellem to bilers chauffører. Manden bag rattet i den modkørende bil virkede mere insisterende end almindeligt kommunikerende omkring vigepligt eller -ret, imens han sad der og viftede febrilsk med armene. Vi rullede vinduet ned for bedre at kunne høre, hvad han ville foreslå som løsning på en udfordring, han næppe var uvant til at overkomme. Dårligt havde vi startet nedrulningen, før vi mest af alt ønskede os at rulle det op igen. Den vanvittige mand var så godt som på vej ud gennem sit eget nedrullede vindue i sin iver efter at overfalde os med alverdens katastrofale dommedagsprofetier, der ifølge hans spådom uden tvivl ville ende med at koste os i tusindvis af dollars, idet han forudså, at vi både skulle betale for nye rør og besøg af brandvæsenet, som med sikkerhed skulle tilkaldes, når vi om lidt med vores høje oppakning på tagryggen ville flå alle brandslukningsrør med dyser ned fra loftet. Tja, overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen, selvom han nu ikke selv syntes bevidst at ville overdrive, men det var Esben heldigvis ganske immun overfor – kan man komme ned uden ulykker, kan man vel også komme op igen på samme fine vis. Så helt kølig og upåvirket adspurgte Esben den i særklasse ophidsede mand, hvilken retning han var på vej i inden for p-husets vægge, så vi kunne komme videre udenom ham. Lidt frustreret blev galningen enig med sig selv om, at han først og fremmest var på vej væk fra os, hvorfor han fortsatte et lille stykke videre midlertidigt ind på en p-plads, der ikke var hans. Det gav os frit lejde til at snige os inden om “Murphy” og hans dystre love. Og sådan fortsatte vi voveligt vores farefulde p-husfærd, for kort efter at nyde dagslyset, som opmuntrende strømmede ind ad alle vinduer. Vi skruede straks ned for de imaginære sirener og tunede i stedet ind på smukke kanal Bondi Beach og Sculpture By The Sea med Sommer i Europa gjaldende ud gennem højttalerne og os skrålende med på alle vers.