Kaptajn Cook, bushfire og Vild med dans

Vi bor ikke langt fra en smuk udsigt over The Glasshouse Mountains set fra Mount Me. Bjergområdet er på Australiens kulturarv liste og fik sit navn af selveste kaptajn James Cook den 17. maj 1770. Han mente, at tinderne lignende skorstene på glasovnene, som han kendte hjemmefra. Nationalparken inkluderer skoven omkring de 12 ca. 26 millioner år gamle vulkantinder og i tusindvis af år har aboriginerne afholdt spirituelle ceremonier der.

Bedst, som vi gik i haven for nogle dage siden og hakkede, vandede samt kiggede på fugle (hvorfor ikk’ hvorfor ikk’?…), kom en helikopter flyvende ret lavt hen over os.

Kort efter vente den atter tilbage, og sådan fortsatte den nogle gange frem og tilbage, hvorefter, vi mente, det var passende at hilse pænt op til den med glade, vinkende arme. Vi undrede os såre over den pudsige slange, der hang og dinglede under luftfartøjet. Mit forslag var noget med vand, men Esben mente det måske også kunne være en slags overvågning med et kamera for enden, selvom det virkede en anelse fjollet, som det gyngede der frem og tilbage i ganske tilfældige mønstre, men hvad ved bønder egentlig også om agurkesalat? Måske filmede de en rundtosset kakadue. Da vi havde fulgt dem længe nok, gik vi tilbage til huset, hvor Gerrie ledte efter os. Det viste sig, at der var en bushfire, som brandfolkene endnu ikke havde kontrol over kun et par kilometer fra os, og hun havde fået en mail om, at vi skulle være parate i vores område til evakuering, hvis vinden pludselig vendte. Hun mente nu ikke, det var nødvendigt, at vi pakkede vores ting med det samme, da myndighederne løbende ville holde os opdaterede pr. mail, hvis branden udviklede sig uheldigt, men hvis nogle af os led af astma, skulle vi afsted med det samme. Det gør vi heldigvis ikke, så vi undlod at lave en panisk scene, også af hensyn til børnene, og fulgte i stedet med Dennis ned på deres indrammede græsområde, hvor han havde placeret en stor farvestrålende dug. Dugen blev tilsluttet strøm, og vupti stod en lidt slatten, men dog brugbar hoppeborg i haven. Dermed var stemningen i den grad vendt, og vi glemte helt at bemærke, at helikopterturene lavt hen over vores hus blev færre og færre og til sidst ebbede helt ud. Pyha, sikke en lettelse, men alligevel spændende også at opleve den del af den australske hverdag og deres vilkår.

Nu, hvor vi er tilbage i mere urbane rammer er det i grunden bemærkelsesværdigt, hvordan vores nuværende værtsfamilie virker meget mere bange for alting. Kontrasten bliver måske også lidt større af, at vi kom direkte fra den australske udgave af Junglebogen, hvor også Mowgli boede, men blot hed Bhody (var bl.a. til festival i Darwin på bare tæer og sprang rundt mellem bygninger og skulpturer, som var det lianer), til påpasselighedens bedsteforældre med skræmt familie. Her er der tydeligvis et stort fokus på at skulle være forsigtig med alting. Den suppedas bliver vi naturligvis også hvirvlet ind i og således passet godt på, om vi vil det eller ej. Hermed gengivet nogle af de bedste “gode” råd: Pas på med at; skære mad med skarpe knive (usikkert om de overhovedet var skarpe selv for 20 år siden), stå på en træstol for at nå et skab, lade børn sidde i bilen udenfor en butik et kort øjeblik, sove på en madras under et vindue i det tilfælde, at der skulle flyve en fugl ind i det og smadre glasruden, lege i nærheden af deres å, som er HELT udtørret, klatre på en almindelig køjeseng og andre absurde vanvittigheder. Nogle af kommentarerne har stor underholdningsværdi (elsker den med fuglen, der kan smadre vinduet), men det er faktisk for meget af det gode – grænsende til lidt irriterende efterhånden. Men for ikke at komme til at fornærme nogen af de ellers virkelig rare og generøse folk vi bor hos, gør vi os umage med at huske os selv på, at det alt sammen er gjort og sagt i den bedste mening – tror vi nok…

Med nemmere adgang til nyheder i form af tv og aviser, hører vi nu medienyt hjemmefra. Det fås både i kulørte og ualmindeligt væmmelige udgaver spændende ligefra Kronprins Frederik, der blev nægtet adgang til en natklub i Brisbane over krydstogter i Viking Homelands til gyserubåd med svensk journalist.

Skulle vi prøve at gøre os lidt mere umage med at sende mere set med danske øjne positivt ladede og imponerende nyheder ud i verden, bortset fra rejsereklamer? Hvad med nogle af nedenstående idéer:

Kronprinsesse Mary vinder det internationale “Vild med dans”.

Vikingenyt: Gorm den Gamle bragt til live gennem avanceret genteknologi.

Samsø stjæler Whitsunday Islands’ 9. plads på TripAdvisors top 10 liste over steder med verdens lækreste badestrande.

Gem

4 Comments Add yours

  1. Anne siger:

    Johan ser med på billedet af børnene ved hoppeborgen: Mor, er det min Liv? Er hun blevet så STOR? … Jeg savner hende.

    1. Malene siger:

      “Tak, fordi I skrev. Jeg savner også dig, Johan”, dikteret af Liv med glade smil på læben. “Vi skal skrive mere, mor – du skal spørge, hvordan de har det”, fortsætter hun. Hvordan har I det egentlig? Vi håber godt alle sammen. Store knus fra os alle.

      1. Anne siger:

        Hej Liv. Vi har det så godt. Johan er stadig glad for børnehaven. I dag har de holdt OL med kartoffelløb og andre discipliner. Mon du også har prøvet det? Vi talte om dig forleden fordi vi var lige ved at købe to kaninunger. Men så var de ikke til salg alligevel. Men så talte vi om at du jo også har kaniner i dit hus her i Ebeltoft.
        Christian er glad for sin klasse og for fodbold. Det er Carl også. Du kan fortælle Peter at de har fået noget i klassen som hedder gule og røde kort. Måske kan han regne ud hvad det mon går ud på.
        Vil du også hilse Gry og ønske hende tillykke med fødselsdagen forleden? Mon I fik kage eller andre lækkerier?
        Kærlig hilsen til dig og hele din familie fra os på Strandgårdshøj

        1. Malene siger:

          Hej alle sammen på Strandgårdshøj
          Liv: Jeg synes, det med kartoffelløb lød lidt mærkeligt og jeg har ikke prøvet det. Var Johan god til det? Vil Johan hilse børnehaven fra mig, for jeg savner dem rigtig meget?
          Peter: Det er sjovt at høre om, hvad der sker i klassen. Jeg savner jer en lille smule – det bliver en 7’er. Hvor meget savner I mig på en skala fra 1-10? Hi hi 😉
          Gry: Mange tak for fødselsdagshilsen. Jeg havde en dejlig dag, hvor jeg fik en flot kage af manden i husets mor.
          M: Det er så hyggeligt at høre fra jer. Skønt at I har det dejligt og trives godt med alle jeres hverdage sammen og hver for sig. Det virker på en måde ikke som om, I er på den anden side af jorden. Vi har taget jer med i vores hjerter sammen med hele yndlingsmødregruppen.
          Varme kram og kærlige hilsener fra os alle fem

Skriv et svar