Selvom vi har været her i snart tre uger, har vi stadig til gode at sætte tænderne i kødet på hhv. en lille, uskyldig, men saftig kænguru, en blodtørstig krokodille samt en af de store mudcrabs, man måske kan være stærk nok til at overmande og tage til fange. Men alt det bliver forhåbentlig lettere tilgængeligt, når vi tager til østkysten natten til onsdag og om alt går vel, bliver de lykkelige, midlertidige ejere af frihed på 4 hjul – det er vi nogle stykker, der glæder os ret meget til. I høj grad fordi vi gjorde den relativt dumme begynderfejl ikke at forhandle utvetydige rammer for vores ophold her fra første dag. En anelse naivitet, nysgerrighed samt troen på det bedste i et hvert menneske kan tit og ofte bringe godhed og positive, sociale udvekslinger retur, men fra tid til anden kan denne tilgang også resultere i en lille smule skuffelse, når man, som vi i dette tilfælde, opdager, at vilkårene usagt udvikler sig anderledes, end vi havde læst os til på vores værters profil: 4-5 timers arbejde, 5 dage om ugen, 2 dage fri. Naturligvis ville det være helt i orden at bede os om en lidt større arbejdsindsats, idet vi medbringer tre børn, men vi havde ikke forestillet os, at vi rakte fanden vores lillefinger. Det er fortsat vældig venlige folk vi hjælper, men arbejdsbyrden har vist sig at være urimeligt stor. Vi arbejder nu på 17. dag i træk minimum fem timer om dagen, i temperaturer der efterhånden sniger sig op på omkring 37 grader midt på dagen og fortsat stigende luftfugtighed. Efter forespørgsel har vi dog langt om længe fået vores første fridag i morgen. Den ser vi frem til, og kloge af skade vil det indledende samtaleemne hos vores næste værter være vilkårene for opholdet – uanset deres profilinformationer. Vores forslag bliver at arbejde som adviseret mod madleverancer til to voksne, hvorefter vi selv kan supplere med ekstra til børnene. En stor del af planen for vores rejse er også at have familietid og fridage, og de har været mere begrænsede her, end vi har ønsket. Men vi holder fortsat humøret højt og glæder os over at erhverve både store landmandsmuskler, uventede oplevelser og fine erfaringer på krop og sjæl.

Indtil vi drager herfra, sikkert med et lille stik af vemod trods alt, suger vi mange interessante kulinariske oplevelser til os inden for rækkevidde. Kokosnødderne i haven bliver flittigt hugget ned og de bedste guffet. Thon, som er den forholdsvis heldige thailandske beboer i en campervan fire meter fra vores, der overraskende nok er i marginalt bedre stand, end den vi blev tildelt, serverede os et vidunderligt, velsmagende thaimåltid i vores værters hus (med kakerlakkerne kriblende om fødderne) i går aftes bestående af fire virkeligt lækre retter, hvoraf to af dem omend var en anelse krydrede – læs, værdigt til smagsprøver hos Chili Klaus. Nedenfor billede af papaya salad – en god spicy udgave…

Thon kunne berette om, hvordan alle i Thailand har god forstand på madlavning, da de fra barnsben hjælper med i køkkenet og har fri leg med hensyn til at afprøve forskellige mængder af diverse ingredienser i retterne. Dette betyder også, at en såkaldt green curry ret smager forskelligt alt efter, hvem der tilbereder den. Han har arbejdet her på farmen i ti måneder og tager imod al læring om biodynamisk dyrkning med kyshånd, så han senere kan returnere til sit hjemland med tilstrækkeligt knowhow til at kunne tjene til livets opretholdelse i udkanten af Bangkok. Han er så hjerteligt et menneske, og derfor gør vi os de største anstrengelser for at tyde hans utilsigtede, men ret underholdende thai-engelske sætninger. Foregår i usædvanligt højt tempo og består næsten udelukkende af udsagnsled og grundled og i heldigste fald et enkelt genstandsled: “You want chicken, I put them food in hou, you can have, we all share, no worries…”.

I ti dage har vi haft yderligere selskab af et par søde englændere i lejren, Sharn og Rob. Sharn indtog på værdig vis deres i lighed med vores af ældre dato campervan ved at gribe en træslange med sin hat. Den var lidt tung at få i hovedet, bedyrede hun, men viste ellers ingen tegn på overlast – hverken hun eller slangen. Fuld af energi fandt hun derefter på, at vi skulle smage engelsk pudding. Men idet vores fælles ovn tilsyneladende mestendels er blevet brugt til opbevaring af nedfaldne blade og andet naturmateriale, levende som dødt, måtte vi se os nødsaget til at bage den over bål i vandfad. Det krævede en række større anstrengelser, da grillbagning ikke er en ofte brugt disciplin på matriklen. Men vi skal da love for, at resultatet var alle svedperlerne på panden værd. Med en lille kugle yderst velsmagende vanilleis med hvid chokolade og bær dertil serveret, var barbecue kagen en udsøgt og meget sjælden luksusdessert at indtage. Man lærer at sætte pris på de små gaver livet giver på et temmelig skrabet budget.

Når man rejser, som vi gør for tiden ved at arbejde for kost og logi uden de store logistiske eller økonomiske muligheder for ofte at køre i supermarkedet selv, er der således ikke meget eksklusivt over køleskabets indhold. Det består hovedsagligt af havregryn, mælk, brød, ost, frugt og grønt samt lidt kød i ny og næ. Squash og agurker har vi ubegrænset adgang til, men vi må indrømme, at vi er ved at løbe tør for idéer til nye retter med de to lidt ferske ingredienser, selvom vi i forening med Sharn og Rob kan præstere en ret fin vifte af forskellige grønne menuer. Måske er vi sandt at sige også ved at blive en smule trætte af disse afgrøder. Men for at holde modet oppe opfandt vi en zucchini-kanon forleden på melodien “I like the flowers”. Den går sådan her:

I like zucchinis
I like them fried as well
Don’t try to mash them
But make a beverage
What makes the world go ‘round
Are green vegetables
Pick them pick them pick them pick them
Pick them pick them pick them pick them

Børnene synes, det er forholdsvis underholdende at synge med på sidste del, da et af de gentagende to ord har en vis lighed med et dansk ord, der kan være enormt morsomt at sige højt mange gange i træk en bestemt alder…

Når vi nu taler om børnene, så forsøder vi fra tid til anden den ellers ret korte, men noget lune skoledag hernede med lidt søde sager, indkøbt i en ruf en enkelt dag, hvor vi fik en sjælden mulighed for at komme med på indkøb. Det er pudsigt, omend vel også logisk, at notere sig hvordan slik følger temaer, der passer til dets lands indhold. Således har vi mågeklatter, kloakslam og andemad derhjemme i Danmark, alt imens man mæsker sig i bløde, lange vingummislanger på den anden side af kloden. Må nu nok erkende, at Bonbon er den heldige vinder af denne lille konkurrence for mit vedkommende.