Behandlingstiderne på visa til Australien er oplyst som følger: 75 % af ansøgningerne er ekspederet inden for 20 dage og 90 % inden for 36 dage. Hvordan det står til med de resterende 10 % melder historien intet om…

Vi har oprettet en ugeplan over, hvilke punkter, der skal være krydset af i hvilken uge op til rejsen, og idet vores visa koster en del, da det ikke blot skulle være et almindeligt turistvisum, men et Visitor Visa e600, som kan give os ophold i op til 12 måneder med adgang til “multiple entries” samt lidt arbejde for kost og logi, så vi en stor fordel i at vente så længe som muligt med at bestille det. Og da vi for nogle måneder siden startede med at undersøge visadetaljerne, noterede vi os yderst optimistisk, at de 36 dage bestemt måtte være max. Således stod visabestilling på ugeplanen i denne uge.

Ansøgningen viste sig dog noget mere kompliceret at udfylde end først antaget, og den lille, indre, lettere hånlige latter, jeg havde udgydt ved at læse om, hvordan man kunne få et bureau til at hjælpe sig med at udfylde ansøgningen, måtte jeg skamfuldt indfange og tage tilbage. For hver af os ventede 20 siders spørgsmål mere eller mindre uddybende om vores hensigter, familieforhold, rejseplan, økonomiske midler, date of birth på venner og familie o. lign. fra The Australian Government – Department of Immigration and Border Protection (kunne give DF inspiration til nye, fjollede lovforslag).  Vi undlod dog at søge hjælp hos dyre bureauer – man må spare, hvor spares kan – men undervejs i udfyldelsesprocessen pressede der sig et par spørgsmål på, hvilket resulterede i det, der skulle have været et opklarende opkald til vores nærmeste immigrations kontor i London. Ifølge deres egen beskrivelse ville man her blive mødt med hjælpsomhed, som skrevet står:

If you are outside Australia, your nearest immigration office outside Australia will tell you exactly how to lodge your application and what documents to provide.​

Skuffelsen bredte sig dog hurtigt, idet en skarp damestemme, der endda tydeligvis havde været på intensivt kursus i høfligt at tiltale de kvindelige kunder “Madame” (omend tonefaldet kan have stor betydning for, hvor høfligt tituleringen modtages), kunne oplyse, at hun bestemt ikke kunne guide mig igennem ansøgningen, og at der i øvrigt var stor risiko for, at vi var alt for sent ude. Sidstnævnte oplysning forfulgtes af et nedladende fnys. Min henvisning til de optimistiske 20 dage var hun tydeligvis immun overfor. Efter en del dybe indåndinger undlod jeg at råbe ovenstående citat højt ind i røret, men takkede pænt for hendes hjælp og lagde på. Således meget lidt klogere, men trods alt glad for min tid som ekspedient i Laura Ashley, London, der havde klædt mig godt på til at imødekomme den til tider ret spidse britiske accent, begravede jeg mig i uendelige siders tekniske forklaringer om udfyldelse af visaansøgninger.

Senere udmattet og stadig med en del spørgsmål på læben, forsøgte jeg mig med endnu et opkald og ventede i telefonkøen med krydsede arme og ben for, at jeg denne gang fik fat i en mere imødekommende medarbejder. Ønsket blev opfyldt, og således afklaret med svar på alle spørgsmål, gav vi os i kast med at vedhæfte de rette bilag, herunder: Cover letter, evidence of sufficient funds, letters of invitations from friends in Australia, itinery for stay in Australia, copies of birth certificates, passports, and passport sized photographs with names printed on the back. Klog af skade undlod jeg denne gang at stille an med den helt store hånlige latter overfor sidstnævnte bilag, men nøjedes i mangel på en røntgenkopimaskine stilfærdigt med at tilføje navnene nedenunder billederne og ikke bagpå…

Klokken blev over midnat, før vi fik alle formaliteter på plads og sendt de fem ansøgninger afsted. Rystende nervøse for, om vi allerede skulle ændre rejseplaner, inden vi havde forladt Danmark, gik vi i seng.

Få dage gik, og her til morgen lå der fem auto-generator beskeder fra border.gov.au i indbakken. Spændte på, om vi måtte rette forseelsen i form af vores autonome valg omkring kopierne af vores passport sized photographs, eller om myndighederne med lynets hast havde kunnet afgøre, at det bestemt ikke ville klæde os med Stetsons, lukkede vi posten op.

Til vores store jubel og glæde kan vi nu i dag efter uventet og imponerende kort ekspeditionstid notere os følgende:

A decision has been made on this application and visas have been granted on 24 June 2017
to the applicant(s) listed in the attached Visa Grant Notice. Your visa allows you multiple entries to Australia until 24 June 2018. You are allowed to stay for a period of 12 month(s) on each arrival.

Den vågne læser vil nu sammen med os kunne konstatere, at vi hermed har tilladelse til at blive i Australien til og med 23. juni 2019 – det er da meget rart at vide… ; )